
|
Hvordan ved jeg, om det ønskede domænenavn er ledigt eller optaget?
Søg efter det ønskede domænenavn i feltet ovenover.
Hvilke tegn er gyldige i et domænenavn?
Et domænenavn er sammensat af bogstaver (A til Z) og/eller tal (0 til 9) med
mulighed for adskillelse med bindestreg. Domæneendelserne ".dk", ".com", og ".net"
kan også indeholde specielle tegn som f.eks. æ, ø, å. Denne domænetype
kaldes også for IDN domæner (Internationalized Domain Names).
IDN
domæner virker ikke i alle browsere, og kræver i nogle tilfælde at der
installeres et plugin for at kunne benytte denne se hjemmesider på sådanne
domæner. IDN domæner kan heller ikke benyttes til e-mail.
Hvilke slags domæneendelser kan I oprette?
Du kan registrere de danske ".dk" domæner eller internationale navne med
endelserne ".com", ".net", ".org", ".biz", ".info", ".cc", ".nu", ".co.uk" samt
".org.uk". Vi kan registrere de fleste andre endelser, så du er altid velkommen
til at kontakte os for en pris på lige præcis
det domæne, du ønsker.
Hvem ejer domænet?
Domænet registreres i dit navn, iDomain.dk A/S anføres som administrativ/teknisk
kontakt, samt betaler for domænet.
.dk domæner hvor der ikke er angivet et CVR nummer, vil blive registreret
i kontaktpersonens navn, som privat person.
Hvor hurtigt bliver mit domænenavn registreret?
Vi igangsætter registreringen af dit domænenavn med det samme, hvis du vælger
at betale med Dankort/Visa/Mastercard. Ved bankoverførsel igangsættes
registreringen samme arbejdsdag, som vi modtager indbetalingen. Dit nye
domænenavn vil være synlig på Internet og klar til brug indenfor 1
arbejdsdag.
.dk domæner skal aktiveres hos DK Hostmaster inden 3 mdr. Oplysninger vedr.
denne aktivering fremsendes af DK Hostmaster.
Aktiveres domænet ikke, vil det automatisk blive slettet af DK Hostmaster.
Slettes af domæne, som følge af manglende aktivering, redunderes ikke.
Du kan læse mere om aktivering af .dk domæner her.
Det er kun .dk domæner der kræver aktivering.
Hvad koster det at registrere et domæne? Er der nogen løbende
omkostninger? Du skal hvert år betale et fornyelsesgebyr til de
respektive domænemyndigheder (i enkelte tilfælde efter hvert 2. år). Gebyret
opkræves direkte af idomain.dk ca. 2 måneder inden registreringsperiodens
udløb. De årlige omkostninger fremgår af vores prisliste.
Modtager jeg en bekræftelse fra jer, når mit domænenavn bliver
registreret? Nej, du kan selv kontrollere registreringen af dit
domæne ved at søge efter det på vores site og derefter klikke på "whois" ud for
dit domænenavn. Har du registreret et dansk ".dk" domæne, modtager du desuden
en registerudskrift fra DK Hostmaster med posten ca. 4-6 uger efter
registreringen.
Kan jeg ændre eller afbestille mit domænenavn?
Nej, det er desværre ikke muligt at ændre eller afbestille dit domænenavn,
fordi tjenesteydelsen udføres øjeblikkeligt. Du kan simpelthen vælge ikke at
forny domænet efter den første registreringsperiode.
Hvis du glemmer at aktivere dit .dk domæne indenfor 3 mdr. efter registrering,
og domænet derfor bliver slettet af DK Hostmaster, refunderes registreringen
ikke.
Hvordan kan jeg uploade min hjemmeside og oprette email adresser?
Du skal først oprette et webhotel abonnement.
Har du allerede et webhotel, kan du administrere DNS, e-mail adresser m.v.
via. vores kontrolpanel, som du kan finde her.
For at få adgang til kontrolpanelet, skal du logge ind med dit domænenavn.
Jeg får en fejl, når jeg åbner kontrolpanelet
med Internet Explorer, hvad skal jeg gøre?
Problemet skyldes at Internet Explorer, ikke genkender vores certifikat udsteder
StartSSL selvom certifikatet er gyldigt.
For at få Internet Explorer til at acceptere certifikatet, skal du gøre følgende:
- Klik på dette link.
- Browseren vil nu spørge, hvad den skal foretage sig - vælg Open/Åbn.
- Klik på Install certificate/Installér certifikat.
- Nu startes der en guide, og der skal du blot vælge Next/Næste hele vejen igennem.
- Til sidst vil du blive spurgt, om du er sikker på at du vil installere certifikatet,
her skal du vælge Yes/Ja.
Rod-certifikatet fra StartSSL er nu installeret
i din browser, herefter burde du åbne kontrolpanelet uden
at Internet Explorer brokker sig.
Efter installationen af certifikatet, skal du muligvis lukke browseren, og åbne
den igen, for at kunne tilgå kontrolpanelet.
Andre spørgsmål?
Vi besvarer gerne alle dine spørgsmål før og efter domæneregistreringen.
Klik her for at kontakte vores supportafdeling via email.
|

|

|

|
Indkøbskurv
Der er 0 domæner i din indkøbskurv
|
|

|
|
|

|
|
Driftstatus
|
Alle systemer kører for øjeblikket som de skal, se
driftstatus for tidligere eller kommende hændelser.
|
|
|

|