|
Følgende vilkår er pr. 1. januar 2004 gældende for al handel mellem kunden og
iDomain.dk A/S:
Generelle bestemmelser
Kunden skal være myndig for at foretage køb hos iDomain.dk A/S. Omkostninger vedrørende
telekommunikation mellem kunden og iDomain.dk A/S opkoblingspunkt skal oppebæres af kunden.
Brug af kundeoplysninger
Enhver handel med iDomain.dk A/S inkluderer automatisk registrering af navn, adresse og
e-mail i iDomain.dk A/S e-post mailing liste. Kunder, der ikke ønsker en sådan registrering,
skal selv gøre iDomain.dk A/S opmærksom herpå.
Anvendelse af diskplads, trafik og scripts
Generelt tillader iDomain.dk A/S enhver information, der ikke er i strid med bestemmelser
i den danske lovgivning. Erotisk, pornografisk eller andet stødende eller ulovligt
materiale må ikke forefindes på nogen af iDomain.dk A/S webservere. Dette være sig billeder,
filmklip eller sågar hyperlinks til billeder eller tilsvarende materiale.
iDomain.dk A/S er i alle tilfælde enerådigt bestemmende i sager hvor specielt materiale
skal placeres i en eller flere af de ovennævnte kategorier.
Webhotel abonnementet må ikke anvendes til udsendelse af spam (uønskede masseforsendelser af mail),
og der må derfor ikke sendes mere end 500 emails pr. domæne pr. døgn.
iDomain.dk A/S tillader ikke anvendelse af diskplads til lagring af større filer til
download, streaming media, chat eller filer, der ikke er tiltænkt brug i forbindelse
med websider, email eller databaser.
iDomain.dk A/S har almindeligvis fri trafik og fri adgang til afvikling af CGI scripts.
Det forudsættes dog, at der ikke er tale om scripts der belaster serveren mere end gennemsnitligt.
iDomain.dk A/S bestemmer enerådigt hvilke scripts der giver serveren for høj belastning.
Der kan altid være tale om spidsbelastning, men belaster et eller flere scripts
serveren over længere tid skal scriptet slettes eller flyttes til en anden server.
iDomain.dk A/S forbeholder sig ret til at opkræve for trafikforbrug ved overtrædelsen
af vores kundevilkår. iDomain.dk A/S vil uden varsel nedtage og lukke domæner, der
overtræder dette. Forudbetalte abonnementer refunderes ikke i tilfælde af
misligholdelse af enhver art.
Driftssikkerhed
iDomain.dk A/S forbeholder sig ret til at begrænse/indskrænke de udbudte produkters
anvendelsesmuligheder på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold.
Af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager forbeholder iDomain.dk A/S sig endvidere retten
til, til enhver tid, at skaffe sig adgang til vores kunders brugerdata. Sker
dette, vil iDomain.dk A/S medarbejdere være underlagt en tavshedspligt. Al anden
adgang til brugerdata kræver en accept fra kunden eller en retskendelse.
Opsigelse af abonnement
Abonnementet kan til enhver tid opsiges fra kundens side med 1 måneds varsel med
virkning fra udgangen af indeværende abonnementsperiode. Opsigelse skal ske skriftligt
pr. brevpost. Sker dette ikke, gælder aftalen automatisk for endnu en periode.
Ønsker iDomain.dk A/S at lukke specielle abonnementstyper eller særtjenester, kan iDomain.dk A/S
opsige abonnementet med én måneds varsel. Foretager iDomain.dk A/S væsentlige ændringer
af forringende art i kundevilkårene, kan kunden opsige abonnementet med én måneds
varsel.
Abonnementet må på ingen måde anvendes til at opnå uautoriseret adgang til
systemer tilsluttet Internet. Bliver iDomain.dk A/S vidende om sådanne aktiviteter
eller andre kriminelle forhold, dette uanset hvilket lands love, der ligger til
grund for lovbruddet, vil abonnementet uden varsel blive lukket, og alle relevante
oplysninger vil blive videregivet til danske myndigheder. iDomain.dk A/S vil ligeledes
kunne opsige abonnementet uden varsel, såfremt kunden ikke overholder kundevilkårene,
gør sig skyldig i spild eller misbrug af de i forbindelse med Nettet tilstedeværende
ressourcer, forstyrrer Nettets funktion, overtræder den til enhver tid gældende
net etikette, fx afslører andre menneskers private forhold eller via sin adfærd
generer andre brugere af Internet.
Data fra hjemmesider og mailsystemer vil ved et abonnements opsigelse blive
slettet straks efter abonnementets ophør.
Domænenavne
iDomain.dk A/S tilstræber at igangsætte registreringsprocessen samme arbejdsdag som
det aftalte registreringsgebyr er registreret modtaget hos iDomain.dk A/S.
Kunden er forpligtet til 8 dage efter bestilling at kontrollere at registreringen
har fundet sted ved hjælp af domænetester og herefter straks underrette iDomain.dk A/S,
såfremt registrering ikke er sket.
Domænenavne registreres efter først-til-mølle princippet. iDomain.dk A/S kan ikke
gøres ansvarlig for eventuelle forsinkelser i bestillingen og kan ikke gøres ansvarlig
for at et domæne derved kan blive registreret til anden side. iDomain.dk A/S stiller sin
domænetester til rådighed for kundens undersøgelse af, om et domænenavn er ledigt.
iDomain.dk A/S indestår ikke for, at et domænenavn, der er blevet accepteret af domænetesteren,
rent faktisk kan registreres. Ved fejlbestillinger (stavefejl, navnefejl eller lignende)
tilbagebetales registreringsgebyret ikke til kunden.
Kunden er selv ansvarlig for, at et domænenavn ikke krænker tredjemands navn,
varemærke eller immaterielle ret.
Registrering af domænenavne under top level domænet .dk sker hos DK-Hostmaster
og forudsætter accept af DIFO's til enhver tid gældende regler, som findes på
www.difo.dk. Kundens (registrantens) adresseoplysninger
registreres af DK-Hostmaster og vil blive brugt til administration af top level domænet .dk,
herunder være offentligt tilgængelige via den af DK-Hostmaster publicerede whois-database.
Registranten har mulighed for at få personhenførbare oplysninger skjult i whois-databasen.
Oplysningerne udleveres af DK-Hostmaster efter anmodning, hvis der påvises en retslig
interesse heri, eksempelvis hvis der indledes en klagesag ved Klagenævnet for Domænenavne.
Kunden (registranten) kan til enhver tid skifte registrator, ændre DNS og zonekontakt ved
henvendelse til DK-Hostmaster. Kunden (registranten) må ikke foretage warehousing, dvs.
registrering af et eller flere domænenavne, der dækker begreber, navne, forretningskendetegn
eller betegnelser, hvortil registranten ingen rettigheder eller særlig adkomst har på
registreringstidspunktet med hensigt om, på tidspunktet for ansøgning af registrering,
at videresælge med fortjeneste.
For andre domænenavne end .dk-navne (.com, .net, .org, .biz, .info osv.), henvises til
det enkelte top level domænes gældende regler.
Kunden har pligt til at sørge for, at de angivne adresseoplysninger samt email til enhver
tid er opdaterede og korrekte. Manglende korrekt opdatering kan medføre sletning af registrantens
domænenavne.
Det er ikke nok kun at ændre sine adresseoplysninger eller e-mail adresse hos DK-hostmaster,
disse data bliver ikke automatisk overført til iDomain, og skal derfor oplyses særskilt,
og vice versa.
Zone delegering/flytning af domænenavne, der kræver indblanding fra iDomain.dk A/S
vil ikke blive behandlet, medmindre der foreligger en opsigelse for domænet, eller
anden dialog med kunden herom.
Betaling
Abonnement for webhotel betales årligt forud. Forudbetalt abonnement refunderes ikke.
Fornyelsesgebyr for domænenavne betales årligt forud (i enkelte tilfælde er det 2 år forud).
Gebyret opkræves direkte af iDomain.dk A/S ca. 2 måneder inden registreringsperiodens udløb.
iDomain.dk A/S foretager betalinger til DK-Hostmaster og andre domænemyndigheder på vegne af kunden
(registranten) og dermed opføres som betaler i DK-Hostmasters database. Manglende betaling af
årsafgift medfører sletning af domænet uden varsel.
Fakturering sker udelukkende i elektronisk form. Ved betaling der ligger ud over den
af iDomain.dk A/S angivne frist har iDomain.dk A/S ret til at opkræve morarenter (2 % af det skyldige beløb pr. påbegyndt måned)
samt et gebyr på kr. 100,- for hver rykkerskrivelse. iDomain.dk A/S forbeholder sig retten til at
overdrage fordringer til 3. part i forbindelse med inkasso. (herunder registrering i RKI).
Det påhviler kortholder/kunde/betaler at betale eventuelle
transaktionsgebyrer for den valgte betalingsform udover fakturaens beløb.
Læs mere om retningslinjer for indbetalinger.
Ingen fortrydelsesret
Alle produkter hos iDomain.dk A/S leveres specialtilpasset til kunden, og tjenesteydelser såsom
domæneregistrering udføres øjeblikkeligt. Derfor gælder almindelig fortrydelsesret ikke jvf.
forbrugeraftalelovens §12, stk. 1. Alle ordrer afgivet via iDomain.dk A/S website er bindende og
kan ikke annulleres.
Ansvar
Kundens brug af et webhotel abonnement sker i enhver henseende på eget ansvar.
iDomain.dk A/S påtager sig intet ansvar for indholdet, det være sig rigtigheden,
lovligheden, lødigheden m.m. af de informationer, som kunden modtager eller
afgiver via Internet.
iDomain.dk A/S kan således ikke drages til ansvar for tab - hverken direkte eller indirekte -,
immaterielle krænkelser eller andre forhold opstået som følge af brug af information
fundet på Internet.
iDomain.dk A/S kan ikke drages til ansvar for tab eller andre forhold opstået som
følge af manglende adgang til tjenester eller information på Internet.
Dette gælder, uanset om den manglende adgang skyldes systemnedbrud, andre forhold
hos iDomain.dk A/S eller force majeure, herunder også strejke og lockout.
Det påhviler kunden selv at tage backup af sine data, og iDomain.dk A/S påtager
sig intet ansvar for tab af personlige data og installeret software m.m. i
forbindelse med kundens brug af abonnementet og hertil knyttede ydelser.
iDomain.dk A/S påtager sig intet ansvar for uvedkommendes adgang til kundens data og systemer.
Kunden er selv ansvarlig for alle eventuelle omkostninger opstået i relation til bestilling
af ydelser via Internet og brug af betalingssystemer tilknyttet Internet.
iDomain.dk A/S samlede erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til den af kunden seneste
erlagte årlige ydelse. Har kunden endnu ikke erlagt et års ydelse, omregnes den
faktiske erlagte ydelse til et år.
Ændring af kundevilkår
Nærværende kundevilkår kan af iDomain.dk A/S ændres med et varsel på 30 dage.
Eventuelle tvister og uoverenstemmelser skal afgøres ved almindelig dansk domstol.
Der tages forbehold for taste- og trykfejl.
|